En ca. 15 meter lang strækning af Over Isen Bæk er i november igen blevet opgravet.
Opgravningen er sandsynligvis ulovlig og helt sikkert tåbelig. Der er oprettet et sandfang umiddelbart nedstrøms den opgravede strækning, netop for at undgå opgravninger i vandløbet. Det er desværre nærliggende at tro, at opgravningen er foretaget i forbindelse med oprettelsen af sandfanget.
Med mit kendskab til Miljøafdelingen i Ikast Kommune kan jeg ikke tro at Miljøafdelingen har bestilt opgravningen. Sandheden er nok nærmere at der slet ikke er styr på entreprenøren.
Teknik og Miljøudvalget i Ikast Kommune har afvist, at der igen er gravet i vandløbet. Det er min faste overbevisning at udvalget tager fejl og mine foto beviser det!