Bekendtgørelse af lov om vandløb

LBK nr 404 af 19/05/1992 (Gældende) 

 

 

 LOV Nr. 402 af 14/06/1995 
  LOV Nr. 478 af 01/07/1998 § 3
  LOV Nr. 355 af 02/06/1999 § 11
  LOV Nr. 447 af 31/05/2000 § 13
 

 

 

 

 

        Kapitel 1 Formål m.v. 

        Kapitel 2 Om vandløbs almindelige benyttelse m.v. 

        Kapitel 3 Vandløbsmyndighederne 

        Kapitel 4 Klassifikation af vandløb og anlæg 

        Kapitel 5 Regulativer for offentlige vandløb m.v. 

        Kapitel 6 Regulering m.v. af vandløb og anlæg af nye   vandløb 

        Kapitel 7 Vandløbenes vedligeholdelse 

        Kapitel 8 Vandløbsrestaurering 

        Kapitel 9 Udpumpningsanlæg med digeanlæg til   afvanding 

        Kapitel 10 Broer, opstemningsanlæg, flodemål m.m. 

        Kapitel 11 Tilsyn og kontrol 

        Kapitel 12 Forskellige bestemmelser 

        Kapitel 13 Ekspropriation og erstatning 

        Kapitel 14 Afgørelser af andre økonomiske   spørgsmål 

        Kapitel 15 Beslutninger i vandløbssager 

        Kapitel 16 Klage 

        Kapitel 17 Straffebestemmelser og ikrafttræden   m.v. 
 

Bekendtgørelse af lov om vandløb  

 

Hermed bekendtgøres lov nr. 302 af 9. juni 1982 om vandløb   med de ændringer, der følger af lov nr. 250 af 23. maj 1984, lov nr. 192 af   29. marts 1989, lov nr. 138 af 7. marts 1990 og lov nr. 9 af 3. januar 1992.   Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra 1. juli 1992, jf. § 93 i   lov nr. 9 af 3. januar 1992, der gengives i bekendtgørelsens slutning.  
 

Kapitel 1  

 

 Formål m.v.    

 § 1.  Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb   kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og   drænvand.  

 Stk. 2.  Fastsættelse og gennemførelse af   foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige   krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. 

 § 2.  Lovens regler om vandløb finder også anvendelse   på grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende   indvande.  

 Stk. 2.  Loven finder kun anvendelse på vandløb, hvis   tilstedeværelse og vedligeholdelse flere end en enkelt har interesse i.   Miljøministeren kan dog bestemme, at loven finder anvendelse på andre   vandløb, såfremt disse optages som offentlige vandløb, jf. § 8, stk. 2, og §   9.  

 Stk. 3.  Loven omfatter endvidere diger, sluser, broer   og andre anlæg i og ved vandløb.  

Kapitel 2  

 

 Om vandløbs almindelige benyttelse m.v.     

 § 3.  Det er tilladt enhver grundejer at sænke   grundvandet på egen ejendom til den for dyrkningen nødvendige dybde ved   almindelig udgrøftning og dræning med afløb til bestående vandløb uden   anvendelse af pumpeanlæg.  

 Stk. 2.  Det er tilladt ejeren af en grund, der støder   op til et vandløb (bredejeren), fra egen grund at aflede såvel overfladevand   som vand fra almindelige drænings- og udgrøftningsanlæg til vandløbet.  

 Stk. 3.  Såfremt der inden for en afstand af 6 km oven   for et registreret dambrug, jf. § 53, foretages foranstaltninger, der kan   være til ulempe for dambrugeren, skal der med mindst en uges varsel gives   ejeren eller brugeren af dambruget underretning om, hvornår arbejdet   påbegyndes. Underretning kan dog undlades ved vedligeholdelsesarbejder i   offentlige vandløb, når det af regulativet, jf. kapitel 5, fremgår, hvornår   arbejderne udføres.  

 Stk. 4.  Miljøministeren kan fastsætte regler om, at der   i regulativer for offentlige vandløb i nærmere afgrænsede områder til   imødegåelse af virkningerne af okkerudledning kan fastsættes bestemmelser om   regulering af de rettigheder, der er nævnt i stk. 1 og 2.  

 § 4.  Vandløb, hvor der er flere bredejere, og som   ikke er undergivet særskilt ejendomsret, er åbne for almenheden for sejlads   med ikke-motordrevne småfartøjer. Retten må ikke udøves til skade eller   ulempe for vandløbet eller for andres jagt, fiskeri eller rørskær.  

 Stk. 2.  Den, der lovligt spærrer for sådan sejlads,   skal anvise anden adgangsvej over sin ejendom.  

 Stk. 3.  Vandløbsmyndigheden, jf. § 7, stk. 1 og 2, kan   fastsætte begrænsning i sejladsretten og på offentlige vandløb tillade   sejlads med andre fartøjer end nævnt i stk. 1.  

 Stk. 4.  Vandløbsmyndigheden kan fastsætte gebyr til   vandløbets vedligeholdelse for sejlads med større eller motordrevne fartøjer   på offentlige vandløb.  

 § 5.  Retten til at benytte vandløbene efter   bestemmelserne i §§ 3 og 4 må ikke udøves med hensyn til vandløb, der   udelukkende er anlagt til særligt formål eller for en bestemt kreds af   grundejere, eller hvor der ved tidligere lov er truffet anden bestemmelse. 

 § 6.  Ingen må uden vandløbsmyndighedens tilladelse   ændre vands naturlige afløb til anden ejendom eller hindre det naturlige   afløb af vand fra højere liggende ejendomme.  

 Stk. 2.  Ingen må uden vandløbsmyndighedens tilladelse   bortlede vandet fra vandløb, forandre vandstanden i vandløb eller hindre   vandets frie løb.  

 Stk. 3.  Ingen må foretage beplantning så nær rørlagte   strækninger af vandløb, at der kan være fare for, at rørledninger beskadiges   eller tilstoppes.  

Kapitel 3  

 

 Vandløbsmyndighederne    

 § 7.  Amtsrådet er vandløbsmyndighed for amtsvandløb   og for offentlige pumpelag, jf. kapitel 9.  

 Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen er vandløbsmyndighed for   kommunevandløb og for private vandløb.  

 Stk. 3.  Amtsrådets opgaver efter denne lov varetages i   Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune af kommunalbestyrelserne.  

 Stk. 4.  Miljøministeren kan bestemme, at sager eller   grupper af sager, der afgøres af kommunalbestyrelsen efter denne lov, skal   afgøres af amtsrådet.  

 Stk. 5.  Sager, der efter denne lov er henlagt til   landvæsenskommissionen, afgøres i Københavns Kommune af den særlige   landvæsenskommission, som er nævnt i vandforsyningslovens § 9, stk. 2.  

 Stk. 6.  Uenighed mellem vandløbsmyndigheder afgøres af   miljøministeren. Uenighed om økonomiske spørgsmål, herunder om fordeling af   udgifter, indbringes for landvæsenskommissionen.  

 § 7 a.  Vandløbsmyndighedens tilladelse eller   godkendelse efter denne lov kræves ikke til udførelse af foranstaltninger,   som er påbudt i en fredning efter lov om naturbeskyttelse. Spørgsmål om   erstatning i anledning af sådanne foranstaltninger afgøres efter reglerne i   lov om naturbeskyttelse.  

Kapitel 4  

 

 Klassifikation af vandløb og anlæg   

 § 8.  Vandløb inddeles i offentlige og private.  

 Stk. 2.  De offentlige vandløb inddeles i amtsvandløb og   kommunevandløb.  

 § 9.  Til amtsvandløb henregnes:  

        1) de vandløb, der før lovens ikrafttræden er optaget som amtsvandløb, 

        2) andre vandløb, som amtsrådet bestemmer skal optages som amtsvandløb. 

 Stk. 2.  Til kommunevandløb henregnes:  

        1) de vandløb, der før lovens ikrafttræden er optaget som kommunevandløb, 

        2) andre vandløb, som kommunalbestyrelsen bestemmer skal optages som   kommunevandløb.  

 Stk. 3.  De anlæg, der er nævnt i § 2, stk. 3, medregnes   som del af det vandløb, ved hvilket de er beliggende, medmindre de særskilt   er optaget i en højere klasse.  

 Stk. 4.  De enkelte strækninger af et vandløb, der   gennemløber flere kommuner, kan henregnes til forskellige klasser af vandløb.   Dog må de lavere liggende strækninger ikke henregnes til en lavere klasse end   de højere liggende strækninger.  

 Stk. 5.  Vandløb, der er udført som led i en   landvinding, hvortil der er ydet statsstøtte, kan vandløbsmyndigheden kun   optage som offentlige vandløb med miljøministerens tilladelse.  

 § 10.  Vandløbsmyndigheden kan bestemme, at et vandløb   skal udgå af den hidtidige klasse.  

 § 11.  Miljøministeren kan fastsætte regler om   vandløbsmyndighedens opgaver i forbindelse med klassificering og registrering   af vandløb.  

Kapitel 5  

 

 Regulativer for offentlige vandløb m.v.     

Offentlige vandløb  

 § 12.  For offentligt vandløb udarbejder   vandløbsmyndigheden et regulativ, som foruden en tydelig betegnelse af   vandløbet skal indeholde bestemmelser om:  

        1) vandløbets skikkelse eller vandføringsevne,  

        2) vandløbets vedligeholdelse, jf. kapitel 7,  

        3) ændringer i retten til sejlads, jf. § 4, stk. 3,  

        4) restaureringsforanstaltninger, jf. kapitel 8, og  

        5) beslutninger om friholdelse af arealer langs vandløb, jf. § 69.  

 Stk. 2.  Miljøministeren kan fastsætte regler om, at   regulativerne skal indeholde bestemmelser om andre forhold.  

 § 13.  Regulativer ligger til gennemsyn hos   vandløbsmyndigheden og kan købes samme sted.  

 § 14.  Miljøministeren fastsætter nærmere regler om   udarbejdelse og revision af regulativer, herunder om samarbejdet mellem   vandløbsmyndighederne, om deres samarbejde med andre myndigheder samt om   offentlighedens medvirken.  

 Private vandløb   

 § 15.  Vandløbsmyndigheden kan fastsætte bestemmelser   om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne.  

Kapitel 6  

 

 Regulering m.v. af vandløb og anlæg af nye   vandløb    

Regulering af vandløb  

 § 16.  Ved regulering af et vandløb forstås ændring af   vandløbets skikkelse, herunder vandløbets forløb, bredde, bundkote og   skråningsanlæg, medmindre foranstaltninger er omfattet af kapitel 8 eller   kapitel 10.  

 § 17.  Vandløb må kun reguleres efter   vandløbsmyndighedens bestemmelse.  

 Tørlægning af eller sænkning af vandstanden i søer   

 § 18.  Sænkning af vandstanden i eller tørlægning af   søer må kun foretages efter vandløbsmyndighedens bestemmelse.  

 § 19.  Arealer, som fremkommer ved sænkning af   vandstanden i en sø eller ved tilvækst, tilhører ejerne af de tilstødende   ejendomme, således at enhver af disse ejer det areal, der ligger vedkommende   ejendom nærmest.  

 Stk. 2.  Ejes søen ikke af ejerne af de tilstødende   ejendomme, tilhører de arealer, der fremkommer ved sænkning af vandstanden   eller ved tilvækst inden for søens grænser, dennes ejer.  

 § 20.  Pålægges der et areal, som opstår ved sænkning   af vandstanden i en sø, bidrag til udgifterne ved vandstandssænkningen, kan   ejeren af arealet frafalde ejendomsretten hertil. Efter vandløbsmyndighedens   nærmere bestemmelse tildeles arealet i så tilfælde andre, der er villige til   at overtage ejendomsretten. Tillægges arealet ikke en tilstødende ejendom, må   der sikres fornøden adgangsvej til arealet.  

 Anlæg af nye vandløb   

 § 21.  Nye vandløb må kun anlægges efter   vandløbsmyndighedens bestemmelse, jf. dog § 3, stk. 2.  

 § 22.  Udgifterne ved anlæg af nye vandløb afholdes af   de grundejere, der ønsker anlægget udført, samt af de grundejere, der ønsker   at medbenytte det.  

 Fælles bestemmelser   

 § 23.  Enhver, der lider tab ved en regulering, jf. §   16, ved forandring af vandstanden i en sø, jf. § 18, eller ved anlæg af nyt   vandløb, jf. § 21, har ret til erstatning.  

 § 24.  Udgifterne i forbindelse med de   foranstaltninger, der er nævnt i §§ 16 og 18, afholdes af de grundejere, der   skønnes at have nytte af foranstaltningerne. Udgifterne fordeles mellem   grundejerne efter den nytte, foranstaltningerne har for den enkelte ejendom. 

 Stk. 2.  Vandløbsmyndigheden kan for offentlige vandløb   helt eller delvis afholde de udgifter, der er nævnt i stk. 1.  

 § 25.  Udgifterne i forbindelse med de   foranstaltninger, der er nævnt i §§ 16, 18 og 21, kan afholdes forskudsvis af   vandløbsmyndigheden.  

 Stk. 2.  Vandløbsmyndigheden kan kræve sikkerhed for   betaling af forskudsvis afholdte udgifter.  

 § 26.  Miljøministeren fastsætter nærmere regler om   behandlingen af sager efter dette kapitel, herunder om samarbejdet mellem   vandløbsmyndighederne og om deres samarbejde med andre myndigheder samt om   offentlighedens medvirken.  

Kapitel 7  

 

 Vandløbenes vedligeholdelse    

Fælles bestemmelser for offentlige og private vandløb  

 § 27.  Vandløb skal vedligeholdes således, at det   enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres.  

 Stk. 2.  Grødevæksten i vandløbene kan begrænses ved   mekaniske metoder som grødeskæring, opgravning og lignende eller ved   biologiske metoder som etablering af skyggegivende vegetation på vandløbets   bredder.  

 Stk. 3.  Afskåret grøde skal optages, medmindre grøden   ikke er til skade for vandløbet eller det vandområde, vandløbet udmunder i. 

 Stk. 4.  Slam, grøde og andet, der ophobes ved   stemmeværker eller andre anlæg, må ikke videreføres til skade for vandløbet   eller for det vandområde, vandløbet udmunder i. Vandløbsmyndigheden kan   fastsætte nærmere bestemmelse herom.  

 § 28.  Bredejere og brugere af tilstødende ejendomme   skal tåle, at fornødent vedligeholdelsesarbejde udføres. Fyld, afskåret grøde   og andet, der fremkommer ved sædvanlig vedligeholdelse, skal den, der bruger   de tilstødende ejendomme, modtage og bortskaffe fra vandløbets bredder uden   erstatning. Skader som følge af almindelig kørsel og færdsel til fods langs   vandløbet i forbindelse med vedligeholdelse kan ikke kræves erstattet.   Såfremt der i øvrigt under vedligeholdelsesarbejder påføres ejere eller   brugere skade eller ulempe, har ejeren eller brugeren ret til erstatning   efter lovgivningens almindelige regler.  

 § 29.  Benyttes arealer ved vandløb til græsning for   løsgående husdyr, kan vandløbsmyndigheden påbyde, at bredejerne anbringer og   vedligeholder forsvarligt hegn, og at vandingssteder skal graves uden for   vandløbets profil og frahegnes dette.  

 § 30.  Miljøministeren kan efter forhandling med de   kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om vandløbenes   vedligeholdelse og om vandløbsmyndighedernes behandling af sager efter dette   kapitel.  

 Offentlige vandløb   

 § 31.  Vedligeholdelsen af offentlige vandløb påhviler   vandløbsmyndigheden.  

 Stk. 2.  Det kan pålægges pumpelag og landvindingslag   helt eller delvis at afholde udgifterne til vedligeholdelse af vandløb under   laget og at foretage vedligeholdelsen.  

 § 32.  Vedligeholdelsen af rørlagte offentlige vandløb   omfatter ikke hel eller delvis omlægning af rørledninger. Sager herom afgøres   efter reglerne i kapitel 6.  

 § 33.  Under et offentligt vandløbs regulering   overtages vedligeholdelsen af den strækning, der reguleres, af   anlægsledelsen, og udgifterne herved henregnes til anlægsudgifterne.  

 § 34.  Vandløbsmyndigheden kan for at begrænse   grødevæksten i forbindelse med tilrettelæggelsen af vedligeholdelsen af   offentlige vandløb foretage beplantning langs vandløb, ligesom det kan   påbydes bredejerne at bevare skyggegivende vegetation.  

 Private vandløb   

 § 35.  Vedligeholdelsen af private vandløb påhviler   bredejerne, medmindre der efter stk. 3 eller efter § 36 er truffet anden   bestemmelse.  

 Stk. 2.  Såfremt vedligeholdelsesbyrden forøges som   følge af regulering af vandløb eller anlæg af nye vandløb, skal de   grundejere, som pålægges udgifter ved de nævnte foranstaltninger, afholde de   forøgede vedligeholdelsesudgifter i forhold til hver enkelts nytte af   foranstaltningen.  

 Stk. 3.  Spørgsmål om vedligeholdelsesbyrdens fordeling   kan indbringes for vandløbsmyndigheden. I mangel af forlig indbringes   spørgsmålet for landvæsenskommissionen til afgørelse.  

 § 36.  Vandløbsmyndigheden kan fastsætte bestemmelser   om vedligeholdelsens omfang og udførelse, herunder om der skal foretages   opsamling af afskåret grøde.  

Kapitel 8  

 

 Vandløbsrestaurering    

 § 37.  I offentlige vandløb, hvis tilstand ikke svarer   til den fastlagte målsætning, kan vandløbsmyndigheden forbedre forholdene ved   følgende foranstaltninger:  

        1) etablering af kunstige, overhængende brinker,  

        2) placering af større sten,  

        3) placering af planker eller lignende ved vandløbsbunden,  

        4) etablering af strømkoncentratorer og  

        5) etablering af gydebanker.  

 Stk. 2.  Vandløbsmyndigheden afholder udgifterne ved   restaureringer.  

 Stk. 3.  Miljøstyrelsen kan yde tilskud til   gennemførelse af større restaureringsprojekter.  

 Stk. 4.  Enhver, der lider tab ved en restaurering, har   ret til erstatning.  

 Stk. 5.  Miljøministeren fastsætter nærmere regler om   restaureringsprojekter, herunder om samarbejdet mellem vandløbsmyndighederne   og om deres samarbejde med andre myndigheder samt om offentlighedens   medvirken.  

Kapitel 9  

 

 Udpumpningsanlæg med digeanlæg til   afvanding    

Private anlæg  

 § 38.  Private udpumpningsanlæg til brug for afvanding   må ikke etableres eller ændres, herunder driftsmæssigt, uden   vandløbsmyndighedens godkendelse. § 44, stk. 1, og §§ 45 og 46 finder   tilsvarende anvendelse på disse anlæg, idet dog vandløbsmyndigheden   fastlægger afvandingsforholdene efter § 44, stk. 1.  

 Offentlige anlæg   

 § 39.  Amtsrådet kan træffe beslutning om oprettelse   af offentlige pumpelag.  

 § 40.  Amtsrådet fastsætter, hvilket område der skal   høre under pumpelaget, og udfærdiger en vedtægt for laget. Vedtægten   tinglyses på de ejendomme, der er medlem af laget, og på de ejendomme, der i   øvrigt yder bidrag til laget.  

 § 41.  Landvæsenskommissionen fastsætter, hvilke   ejendomme der skal yde bidrag til laget. § 24, stk. 1, finder tilsvarende   anvendelse.  

 § 42.  Amtsrådet kan optage lån til dækning af   anlægsomkostningerne og senere ekstraordinære omkostninger for pumpelag eller   garantere for disse låns forrentning og tilbagebetaling. Pumpelagets udgifter   i øvrigt udredes forskudsvis af amtsrådet.  

 § 43.  Amtsrådet kan pålægge pumpelaget at udføre   nødvendige vedligeholdelsesarbejder på anlægget med tilhørende vandløb.  

 § 44.  Inden ophævelse af et pumpelag fastlægger   amtsrådet de fremtidige afvandingsforhold inden for pumpelagets område.  

 Stk. 2.  Når arbejderne til sikring af de fremtidige   afvandingsforhold er udført og pumpelaget har opfyldt sine økonomiske   forpligtelser herved og efter § 42, ophæves pumpelaget.  

 § 45.  Enhver, der lider tab ved oprettelse eller   ændring af offentlige pumpelag, har ret til erstatning.  

 § 46.  Miljøministeren fastsætter nærmere regler om   behandlingen af sager i henhold til dette kapitel.  

Kapitel 10  

 

 Broer, opstemningsanlæg, flodemål m.m.   

 § 47.  Broer, overkørsler eller lignende må ikke   anlægges eller ændres uden vandløbsmyndighedens godkendelse.  

 § 48.  Opstemningsanlæg eller andre anlæg, der kan   hindre vandets frie løb eller i øvrigt kan være til skade for vandløbet, må   ikke anlægges eller ændres, herunder driftsmæssigt, uden vandløbsmyndighedens   godkendelse.  

 § 49.  Vandløbsmyndigheden fastsætter flodemål for   alle opstemningsanlæg.  

 § 50.  Vandløbsmyndigheden kan meddele påbud om, at   anlæg, jf. § 48, skal ændres eller nedlægges, såfremt anlægget er til   væsentlig skade for vandløbskvaliteten.  

 § 51.  Enhver, der lider tab ved foranstaltninger   efter dette kapitel, har ret til erstatning.  

 § 52.  Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler   for vandløbsmyndighedens behandling af sager efter dette kapitel, herunder om   samarbejdet mellem vandløbsmyndighederne og om deres samarbejde med andre   myndigheder samt om offentlighedens medvirken.  

Kapitel 11  

 

 Tilsyn og kontrol    

 § 53.  Til brug for vandløbsmyndighedernes tilsyn med   vandløbene foretager amtsrådet en registrering af de dambrug, der findes   inden for amtskommunens område. Ophører driften af et registreret dambrug,   skal ejeren meddele dette til amtsrådet, der derefter sletter dambruget af   registeret. Registeret ligger til gennemsyn hos amtskommunen.  

 § 54.  Beskadiges vandløb, diger, bygværker eller   andre anlæg omfattet af denne lov, eller foretages foranstaltninger i strid   med loven, kan vandløbsmyndigheden meddele påbud om genoprettelse af den   tidligere tilstand. Vandløbsmyndigheden kan endvidere meddele påbud om   udførelse af manglende vedligeholdelsesarbejder.  

 Stk. 2.  Vandløbsmyndigheden påser, at påbud og forbud   efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. 

 Stk. 3.  Er et påbud eller et forbud ikke efterkommet   inden udløbet af den fastsatte frist, kan vandløbsmyndigheden foretage det   fornødne på den forpligtedes regning.  

 § 54 a.  Bliver vandløbsmyndigheden opmærksom på et   ulovligt forhold, skal den foranledige det ulovlige forhold bragt til ophør,   medmindre der er tale om forhold af ganske underordnet betydning.  

 § 55.  Er der fare for, at betydelig skade kan ske på   grund af et vandløbs mangelfulde tilstand eller på grund af usædvanlige   nedbørsforhold eller andre udefra kommende usædvanlige begivenheder, kan   vandløbsmyndigheden foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtedes   regning. Politiet yder om fornødent bistand hertil efter regler, der   fastsættes efter forhandling mellem miljøministeren og justitsministeren. 

 § 56.  Miljøministeren kan pålægge vandløbsmyndigheden   inden udløbet af en frist at opfylde sine forpligtelser til at udføre   arbejder eller at afhjælpe konstaterede mangler. Efterkommes pålægget ikke   inden udløbet af fristen, kan ministeren lade arbejdet udføre for   vandløbsmyndighedens regning.  

 § 57.  Kommunalbestyrelsen, amtsrådet,   landvæsensretten, Miljøstyrelsen eller personer, der af disse myndigheder er   bemyndiget til at foretage undersøgelser eller udføre arbejder i øvrigt, har   uden retskendelse ret til færdsel langs vandløbene. Ejeren og brugeren har   ret til erstatning for skader herved, medmindre færdselen sker til fods eller   i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder, jf. dog § 28.  

 Stk. 2.  Politiet yder bistand hertil efter regler, der   fastsættes efter forhandling mellem miljøministeren og justitsministeren. 

 Stk. 3.  Legitimation skal forevises på forlangende. 

 § 58.  Den, der er ansvarlig for forhold eller anlæg,   der er omfattet af denne lov, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen,   amtsrådet, Miljøstyrelsen eller miljøministeren give alle oplysninger,   herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for   vurderingen af forhold efter loven.  

 § 59.  Miljøministeren kan pålægge vandløbsmyndigheden   at tage spørgsmål, herunder konkrete sager, vedrørende vandløb op til   behandling og afgørelse.  

 § 60.  Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om   vandløbsmyndighedens tilsyns- og kontrolvirksomhed, herunder om samarbejdet   mellem vandløbsmyndighederne og om deres samarbejde med andre myndigheder og   om lodsejerrepræsentation ved tilsyn med vandløb.  

Kapitel 12  

 

 Forskellige bestemmelser    

 § 61.  Kommunalbestyrelsen, amtsrådet, Miljøstyrelsen   eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, har uden   retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for at lade foretage   opmålinger, nivellementer og andre tekniske forarbejder og undersøgelser, som   er nødvendige for udarbejdelsen af planer for arbejder, der er omfattet af   denne lov.  

 Stk. 2.  Mindst 2 uger forud skal der gives skriftlig   meddelelse til ejere og brugere af ejendommen eller, hvis dette ikke er   muligt, ske offentliggørelse i et eller flere lokale blade om, at sådanne   arbejder eller undersøgelser vil blive foretaget.  

 Stk. 3.  Bestemmelserne i § 57, stk. 2 og 3, finder   tilsvarende anvendelse ved udøvelsen af beføjelserne i stk. 1.  

 Stk. 4.  De skader og ulemper, der forvoldes ved   foranstaltningerne efter stk. 1, skal erstattes, eventuelt i forbindelse med   en efterfølgende ekspropriation.  

 § 62.  Uanset at forholdene ved et vandløb eller anlæg   tidligere er fastlagt ved aftale, eller at der tidligere er truffet afgørelse   herom, kan der fastsættes nye bestemmelser vedrørende vandløbet eller   anlægget, hvis de faktiske forhold har ændret sig, eller hvis den tidligere   aftale eller afgørelse må anses for utilstrækkelig.  

 § 63.  Vandløbsmyndigheden kan godkende, at en person,   der ikke har deltaget i en foranstaltning, benytter foranstaltningen mod at   betale en del af anlægsudgifterne og deltage i den fremtidige   vedligeholdelsesudgift samt erstatte det tab, som benyttelsen medfører.  

 § 64.  Såfremt en foranstaltning efter denne lov   berører et anlæg, hvortil der kan foretages ekspropriation efter anden   lovgivning, kan den, der er ansvarlig for det berørte anlæg, beslutte, hvilke   foranstaltninger der skal træffes af hensyn til anlægget og dets   udvidelsesmuligheder, og hvem der skal udføre de arbejder, der skal udføres   på det berørte anlæg. I øvrigt finder reglerne i denne lov anvendelse.  

 Stk. 2.  Hvis et anlæg, hvortil ekspropriation foretages   efter bestemmelserne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende   fast ejendom, berører bestående afvandingsforhold eller mulighederne for en   fremtidig ordning af sådanne, skal spørgsmål om, hvilke foranstaltninger der   skal træffes af hensyn til afvandingsforholdene, forud for   besigtigelsesforretningen forhandles mellem anlægsmyndigheden og   vandløbsmyndigheden. I tilfælde af enighed mellem disse kan de   ekspropriationer, der er nødvendige til foranstaltningerne, foretages efter   reglerne i nævnte lov, såfremt ekspropriationskommissionen kan tiltræde den   aftalte ordning. I andre tilfælde behandles de pågældende spørgsmål efter   reglerne i denne lov.  

 § 65.  Bidrag, som påhviler en fast ejendom til   dækning af udgifter, som vandløbsmyndigheden har afholdt forskudsvis i   henhold til denne lov, har samme fortrinsret som de på faste ejendomme   hvilende kommunale skatter. Det samme gælder, hvis udgiften er afholdt i   henhold til vandløbsmyndighedens garanti. Vandløbsmyndigheden har   udpantningsret for bidragene i den bidragspligtige ejendom. Hvis   vandløbsmyndigheden til gennemførelse af anlæg efter denne lov optager bank-   eller sparekasselån eller yder garanti for lån, som afdrages gennem bidrag   fra de interesserede ejendomme, kan vandløbsmyndigheden lade långiveren   foretage bidragsopkrævningen og føre regnskab herfor. I tilfælde af manglende   betaling af bidrag, der er omfattet af 2. pkt., udøver vandløbsmyndigheden   fortrins- og udpantningsretten efter at have fyldestgjort långiveren.  

 Stk. 2.  Bidrag, som i øvrigt i henhold til denne lov   påhviler ejendomme, kan inddrives ved udpantning. Landvæsenskommissionen kan   bestemme, at der for anlægsbidrag gives pant i den afgiftspligtige ejendom   forud for andre hæftelser af privatretlig oprindelse på vilkår, der   fastsættes af landvæsenskommissionen.  

 Stk. 3.  Bidrag til regulering og vedligeholdelse af   amtsvandløb og bidrag til offentlige pumpelag opkræves sammen med og efter   samme regler som de kommunale ejendomsskatter.  

 Stk. 4.  Bidrag til regulering og vedligeholdelse af   kommunevandløb opkræves sammen med og efter samme regler som de kommunale   ejendomsskatter.  

 § 66.  Attester, der angiver, hvilke bidrag til   offentlige vandløb og pumpelag der påhviler en ejendom, udfærdiges på   begæring af vandløbsmyndigheden. For sådanne attester kan opkræves betaling. 

 § 67.  Hvis en ejendom, hvorpå der efter denne lov   hviler bidrag, udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel, fordeler   vandløbsmyndigheden efter anmodning det bidrag, der påhviler ejendommen,   mellem de pågældende arealer, og det fastsættes, hvorledes udgifterne ved   fordelingen skal udredes.  

 Stk. 2.  Vandløbsmyndighedens afgørelse kan inden 4 uger   efter, at den er meddelt parterne, indbringes for landvæsenskommissionen. 

 Stk. 3.  Indtil fordelingen er sket, hæfter hver ejer   for hele det bidrag, der påhviler ejendommen før ændringen.  

 § 68.  Forøges afløbsmængden ved bebyggelse, ved   vejanlæg, ved udpumpning, der ikke er omfattet af kapitel 9, eller ved   boringer, kan vandløbsmyndigheden pålægge ejeren af de ejendomme eller anlæg,   hvorfra den forøgede afstrømning hidrører, at yde et forholdsmæssigt bidrag   til vandløbets regulering og vedligeholdelse.  

 Stk. 2.  Tilføres der et vandløb spildevand, der i   nævneværdig grad forøger arbejdet ved vandløbets oprensning, kan   vandløbsmyndigheden pålægge ejerne af de ejendomme, hvorfra ulemperne   hidrører, at yde bidrag til vandløbets regulering og vedligeholdelse.  

 Stk. 3.  Medfører indvinding af vand fra et vandløb, at   arbejdet ved vandløbets vedligeholdelse i nævneværdig grad forøges, kan   vandløbsmyndigheden pålægge vandindvindingsanlæggets ejer at yde bidrag til   vandløbets regulering og vedligeholdelse.  

 Stk. 4.  Vandløbsmyndighedens afgørelse efter stk. 1-3   kan inden 4 uger efter, at den er meddelt den pågældende, indbringes for   landvæsenskommissionen.  

 § 69  (* 1). Dyrkning, jordbehandling, plantning, jf.   dog § 34, terrænændring, anbringelse af hegn, jf. dog § 29, og opførelse af   bygværker må i landzone ikke foretages i en bræmme på 2 m langs naturlige   eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer. Bestemmelsen gælder dog   ikke for isolerede søer under 100 m2.  

 Stk. 2.  Vandløbsmyndigheden kan i regulativer for   offentlige vandløb fastsætte bredden af det areal, det i øvrigt er nødvendigt   at råde over ved maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejder i henhold til   § 31, stk. 1.  

 § 70.  Miljøministeren kan fastsætte regler om   opkrævning af bidrag og om adgang til at få oplysning om bidrag.  

 Stk. 2.  Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler   om vandløbsmyndighedernes og Miljøstyrelsens adgang til at opkræve gebyrer   for behandling af visse sager.  

Kapitel 13  

 

 Ekspropriation og erstatning    

 § 71.  Til gennemførelse af foranstaltninger efter   denne lov kan vandløbsmyndigheden, når almenvellet kræver det, iværksætte   ekspropriation. § 43, stk. 3, § 44 og §§ 47-49 i lov om offentlige veje   finder tilsvarende anvendelse.  

 Stk. 2.  Spørgsmål om, hvorvidt en foranstaltning efter   loven medfører erstatningspligt, kan indbringes for landvæsenskommissionen. 

 § 72.  Erstatning for ekspropriation fastsættes efter   lovgivningens almindelige regler. § 51, stk. 2-6, og §§ 63-64 i lov om   offentlige veje finder tilsvarende anvendelse.  

 Stk. 2.  Vandløbsmyndigheden skal i forbindelse med   ekspropriation efter denne lov søge at tilvejebringe forlig om erstatningen. 

 Stk. 3.  Såfremt aftale om erstatningens størrelse ikke   er opnået inden 8 uger efter, at beslutningen om ekspropriation er truffet,   eller hvis denne er påklaget inden 4 uger efter den endelige afgørelse,   påhviler det den, til hvis fordel ekspropriationen er sket, at indbringe   erstatningsspørgsmålet for landvæsenskommissionen.  

 § 73.  Vandløbsmyndigheden indbringer sagen for   landvæsenskommissionen, når sagen angår et offentligt vandløb.  

Kapitel 14  

 

 Afgørelser af andre økonomiske spørgsmål     

 § 74.  Vandløbsmyndigheden skal i forbindelse med   afgørelser efter denne lov søge at tilvejebringe forlig om økonomiske   spørgsmål, herunder bidragsfordeling.  

 Stk. 2.  I mangel af enighed indbringes spørgsmålene for   landvæsenskommissionen.  

 Stk. 3.  Vandløbsmyndigheden indbringer sagen for   landvæsenskommissionen, når sagen angår et offentligt vandløb.  

Kapitel 15  

 

 Beslutninger i vandløbssager    

 § 75.  Vandløbsmyndighedens afgørelser meddeles   skriftligt til ansøgeren eller til den eller de, der er ansvarlige for   forholdet.  

 Stk. 2.  Skriftlig underretning om afgørelsen sendes   samtidig til berørte myndigheder. Endvidere underrettes skriftligt   privatpersoner, som må antages at have en individuel, væsentlig interesse i   at få kundskab om afgørelsen, samt Danmarks Naturfredningsforening og   Danmarks Sportsfiskerforbund, såfremt disse må antages at være   klageberettigede efter § 84, stk. 2. Underretning til de nævnte   privatpersoner og organisationer kan eventuelt finde sted ved offentlig   annoncering.  

 § 76.  Vandløbsmyndighedens afgørelser skal indeholde   oplysning om klagemyndighed og klagefrist.  

 Stk. 2.  Omfatter afgørelsen et påbud eller forbud, skal   der være fastsat en frist for afgørelsens efterkommelse.  

 § 77.  Inden der træffes afgørelse om påbud eller   forbud, skal adressaten for disse beslutninger skriftligt underrettes om   sagen og gøres bekendt med sin adgang til aktindsigt og til at udtale sig   efter forvaltningsloven.  

 Stk. 2.  Underretning som nævnt i stk. 1 kan undlades,   hvis øjeblikkelig afgørelse er påkrævet, eller hvis underretning må anses for   åbenbart unødvendig.  

 § 77 a.  Bestemmelserne i § 76, stk. 2, og § 77, stk.   1, finder ikke anvendelse på meddelelse om standsning af arbejder, som er   påbegyndt uden fornøden tilladelse eller godkendelse, eller meddelelse om at   efterkomme en tidligere truffet afgørelse.  

 § 78.  Miljøministeren kan bemyndige Miljøstyrelsen   til at udøve de beføjelser, der efter denne lov er henlagt til ministeren. 

 Stk. 2.  Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til   at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk.   1, herunder at Miljøstyrelsen har den endelige administrative afgørelse.  

 § 79.  Miljøministeren kan på eget initiativ tage en   afgørelse, der er truffet af vandløbsmyndigheden, op til nærmere undersøgelse   og afgørelse. Det samme gælder for afgørelser, der er truffet af   Miljøstyrelsen. Ministeren kan bestemme, at en afgørelse, som i øvrigt skulle   have været truffet af Miljøstyrelsen, træffes af ministeren.  

Kapitel 16  

 

 Klage    

 § 80.  Vandløbsmyndighedens afgørelser kan påklages   til Miljøstyrelsen, jf. dog §§ 67 og 68. Landvæsenskommissionens kendelser   kan indankes for overlandvæsenskommmissionen.  

 Stk. 2.  Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan   miljøministeren fastsætte regler om, at vandløbsmyndighedens afgørelser i   nærmere angivne grupper af sager om private vandløb ikke skal kunne påklages   til anden administrativ myndighed.  

 § 81.  Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen   er meddelt. I tilfælde, hvor offentlig annoncering har fundet sted, regnes   klagefristen fra offentliggørelsen uanset tidspunktet for eventuel individuel   underretning, jf. § 75, stk. 2.  

 § 82.  En klage har opsættende virkning for et påbud   eller forbud, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger eller   klagemyndigheden bestemmer andet.  

 Stk. 2.  Den myndighed, der træffer afgørelse om påbud   eller forbud, kan dog, når særlige grunde taler herfor, samtidig med påbuddet   eller forbuddet bestemme, at dette skal efterkommes uanset klage. Uanset om   denne beslutning påklages, skal påbuddet eller forbuddet efterkommes, indtil   klagemyndigheden bestemmer andet.  

 Stk. 3.  Såfremt udnyttelsen af en godkendelse   forudsætter udførelse af anlægsarbejder, må sådanne arbejder ikke påbegyndes,   før klagefristens udløb. Hvis godkendelsen er påklaget før klagefristens   udløb, må anlægsarbejder ikke påbegyndes, før klagemyndighedens afgørelse   foreligger, jf. dog stk. 4 og 5. Den myndighed, som har truffet afgørelsen,   skal straks give den, der har fået godkendelsen, underretning om, at   afgørelsen er påklaget.  

 Stk. 4.  Uanset bestemmelsen i stk. 3 kan   klagemyndigheden efter klagefristens udløb på begæring meddele tilladelse til   påbegyndelse af anlægsarbejder.  

 Stk. 5.  Miljøministeren kan fastsætte regler om, at   stk. 3 og 4 ikke finder anvendelse på visse arter af mindre anlægsarbejder. 

 Stk. 6.  Bestemmelserne i stk. 4 og 5 indebærer ingen   begrænsning i klagemyndighedens adgang til at ændre eller ophæve en påklaget   godkendelse.  

 § 83.  Klage indgives igennem den myndighed, der har   truffet afgørelsen.  

 § 84.  Vandløbsmyndighedens afgørelser kan påklages   af:  

        1) den, afgørelsen er rettet til,  

        2) enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i   sagens udfald.  

 Stk. 2.  Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks   Sportsfiskerforbund kan påklage afgørelser efter kapitel 5 samt visse større   sager efter kapitlerne 6, 7 og 8 efter miljøministerens nærmere bestemmelse. 

 Stk. 3.  Amtsrådet kan påklage kommunalbestyrelsens   afgørelser. Kommunalbestyrelsen kan påklage amtsrådets afgørelser.  

Kapitel 17  

 

 Straffebestemmelser og ikrafttræden m.v.     

 § 85.  Medmindre højere straf er forskyldt efter den   øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der:  

        1) overtræder § 3, stk. 3, § 4, stk. 1 og 2, §§ 5, 6, 17, 18 og 21, § 27,   stk. 1, 3 og 4, §§ 38, 47, 48 og 69 samt bestemmelser i regulativer, jf. §   12,  

        2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter loven,  

        3) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven,  

        4) undlader at meddele oplysninger efter § 58,  

        5) modvirker adgang til en ejendom i strid med §§ 57 og 61,  

        6) forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, som   foretages i forbindelse med arbejder og undersøgelser efter § 61.  

 Stk. 2.  I bestemmelser, der udfærdiges af   miljøministeren i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for   overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.  

 Stk. 3.  For overtrædelser, der begås af et   aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges   selskabet som sådant bødeansvar.  

 § 86  (* 2). Tidspunktet for lovens ikrafttræden   fastsættes af miljøministeren.  

 Stk. 2.  Fra lovens ikrafttræden ophæves vandløbsloven,   jf. lovbekendtgørelse nr. 523 af 26. september 1973.  

 Stk. 3.  Ministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser. 

 § 87.  (Overgangsbestemmelse, udeladt).  

 § 88.  Afgørelser truffet efter de hidtil gældende   bestemmelser bevarer deres gyldighed, indtil der i medfør af loven eller   regler udstedt med hjemmel i loven træffes ny afgørelse. Overtrædelse af   sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.  

 Stk. 2.  Miljøministeren bestemmer efter forhandling med   de kommunale organisationer, hvornår de hidtil gældende regulativer skal være   bragt i overensstemmelse med bestemmelserne i loven.  

 § 89.  Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 

Lov nr. 250 af 23. maj 1984 om ændring af forskellige miljø- og   planlægningslove (Håndhævelse), der ændrer § 54 a, § 55 og § 77 a, indeholder   følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:  

 § 13    

 Stk. 1.  Loven træder i kraft den 1. august 1984.  

 Stk. 2.  - - -  

Lov nr. 138 af 7. marts 1990 om ændring af forskellige lovbestemmelser   (Konsekvensændringer som følge af lov om udstykning og anden registrering i   matriklen), der ændrer § 67, stk. 1 og 3, indeholder følgende   ikrafttrædelsesbestemmelse:  

 § 20    

 Stk. 1.  Loven træder i kraft den 1. april 1991.  

Lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse, der ændrer § 7 a og § 69,   indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:  

 § 93.  Loven træder i kraft den 1. juli 1992.  

 Stk. 2.  - - -  

 Stk. 3.  - - -  

 

 Miljøministeriet, den 19. maj 1992   

Per Stig Møller  

/ Hans Jurgen Stehr  

 

 

(* 1) Træder i kraft den 1. juli 1992.  

(* 2) Loven trådte i kraft 1. november 1983, jf. Miljøministeriets   bekendtgørelse nr. 420 af 7. september 1983.