1
Lille Nørlund Bæk er et tilløb til Låsevase Bæk. Når genslyngningen og restaureringen af Låsevase Bæk er gennemført, må gyde- og opvækstmulighederne i tilløbene sikres.
Lille Nørlund Bæk er et af de sjældne vandløb som ikke er synligt påvirket af sand- og materialevandring eller af okker. Lille Nørlund Bæk har iøvrigt sandsynligvis en lav forureningsgrad. Forureningsgraden er i 1988 målt til I-II.
Vandløbets målsætning bør være et udtryk for, hvad det er rimeligt at forvente at vandløbet kan udvikle sig til med en skånsom vedligeholdelse, overholdelse af 2 meter dyrkningsfrie bræmmer samt gennem en relevant indsats mod påvirkning af spildevand og landbrugsrelaterede udledninger.
Målsætningen bør desuden være et udtryk for den påvirkning, det kan accepteres, at vandløbet har på det samlede vandløbssystem.